Billede fra startområde da regnen satte ind og alle tilskuerne mærkeligt nok forsvandt :-)

Da jeg jo elsker at stille op i MTB løb og efterhånden har prøvet utallige små og store løb, blev jeg i januar enig med mig selv om at jeg skulle prøve et 12 timers solo løb i 2011. Så jeg tilmeldte mig 12 timers løb i Silkeborg til august. Så havde jeg tid nok til at få trænet mig op til det. Men senere fandt jeg ud af, at dette løb lå den samme dag hvor familien Juul skulle holde famliefest for 70 personer.. Det mente konen ikke at man kunne få til at passe sammen med et 12 timers løb..?

Så da min chef ( som også er ivrig MTB mand) for 14 dage siden kunne oplyse mig om at Giant 24 timers løbet have lavet et par ekstra pladser, fik han mig på en eller anden måde overtalt til at stille op. Så jeg meldte mig til i 9+6 timers klassen….

Så jeg havde lige 14 dage til at få en helveds masse kilometer i stængerne, hvilket resulterede i en lille overbelastning af min ene akillessene.

Lørdag morgen fik jeg pakket 2 cykler og en masse cykeltøj i bilen og kørte til Rold skov. Målet med løbet var KUN at gennemføre. Placeringer var jeg fuldstændig ligeglad med, det skulle bare prøves. Planen var at starte så meget langsomt ud og så ellers bare holde et stille og roligt tempo, så jeg kunne komme gennem de første 9 timer om lørdagen.

Nu skal det lige siges, at jeg havde regnet med at sådan et 24 timers løb vil blive kørt på en rute, som ligner maraton ruterene. Altså på brede skovstier og uden stejle op- og nedkørsler. Men nej nej da. Giant 24 timer have lavet en rute på 14 km med ca. 215 hm pr omgang. OG.. 80 % af ruten var små kringlet singeltrack med sten og rødder. Total i fed rute må jeg sige, men ikke lige det jeg havde regnet med.

De 2 første omgange blev kørt stille og roligt med en rigtig god fornemmelse i kroppen. Omgangstiderne lå på 1 time hvilket var ok. Men så, 500 m før mål på 2. omgang sank forhjulet ned i noget grus i et sving og jeg fortsatte hen over cyklen. Desværre landede cyklen så uheldigt at min saddel gik i stykker, så jeg måtte trille til mål og få skiftet sadlen. Jeg opdagede slet ikke at jeg også fik slået min hånd.

På cyklen igen og derud af… Men på 2 omgang kom regnen så!!! Det fede spor blev nu mega smattet og rødder blev sygeligt glatte. Specielt rødderne voldte mange problemer, når hjulet lige sked på de stejle opkørsler og man hamrede sit knæ op i styret..Auii…Ja og så blev man våd og kold.

Efter 4 omgange holde jeg min planlagte pause, hvor jeg fik tørt tøj på og noget at spise. Men nu nåede kroppen så åbenbart at registrerer at jeg havde slået min hånd, så da jeg efter 30 min kom på cyklen igen, begyndte den at gøre ondt. Desuden begyndte min akillessene også at give lyd fra sig.

Da ruten lige var begyndt at tørre lidt op fik vi så en omgang regn igen, og lysten til at fortsætte faldt med omkring 270%.. På de sidste 2 omgange lørdag var tempoet helt væk og psykisk var det mega hårdt. Fornuften sagde at jeg skulle stoppe, da min hånd efterhånden gjorde temmelig nas. Men på den anden side ville jeg bare ikke give op… Hvordan jeg fik kæmpet mig igennem det sidste, ved jeg sku egentligt ikke.

Men jeg kom i mål, fik noget aftensmad og så sovet 5-6 timer i min bil.

Op igen lørdag morgen kl. 05.30 og ud på ruten igen kl. 06.00. Nu havde jeg så ondt i hånden og akillessene at jeg måtte trække op af alle bakkerne og så af igen på de humplede nedkørsler. Kunne se at jeg kunne nå 3 omgange, så psykisk var det ikke så hårdt søndag. Men hold nu kæft kroppen var brugt og gjorde nas.

På den sidste omgang med ca. 3 km til mål, kunne jeg se ene ende på det hele og kroppen kvitterede med den fedeste omgang adrenalin. Så da jeg kom i mål, var det helt uden smerter og humøret var i top. Jeg nåede faktisk at få pakket alt mig grej i bilen, set medaljeoverrækkelse m.m. Først da jeg satte mig i bilen og begyndte turen hjem, gik kroppen ned… Men hjem kom jeg, og sofaen, cola og isposer gjorder godt.

Vi var 32 til start i herre 9+6 timers og jeg blev sku nr. 12. Totalt overraskende må jeg sige! Havde jeg undgået skader kunne jeg 100 % have kørt 2 omgange mere end de 10 jeg gennemførte. Det blev sammenlagt til 144 km og 2100 hm. Lyder måske ikke vildt, men tro mig, på den rute var det dælme rigeligt!

Jeg kan ikke sige at det var et sjovt løb, men en oplevelse, og lidt interessant at se hvad man kan presse ens krop til.

Min hånd viste sig efterfølgende at have fået slået en lille flis af underarmsknoglen og en kraftig forstuvning af håndledet. Akillessenen er hævet til dobbelt størrelse og desværre nok ”fyld” med en omgang seneskedehindebetændelse. Masser af de sædvanlige knups på knæ ømme stænger.

Var det det hele værd?… Næ… Men jeg skal sku prøve det igen ;-)

Jeg skylder lige at sige et Giant 24 timers teamet havde skruet et super mega fedt løb sammen. Alt var bare perfekt. Vejret må vi snakke med DMI om ;-)